Reklamebureau? Bob, bob…

Ankom til Ågerupvej. Snuste lidt rundt inden jeg diskret kiggede ind gennem vinduet. Go’ nok. To gutter i gang med et eller andet, der kunne ligne en kampagne. Besluttede at ringe på. Udgav mig som kundeemne. Inviteret indenfor til en Café Latte. Tilsyneladende ingen mistanke.

Fik en snak med Ole Lindgren, der stiftede Centre Court i 1994. Konsulent, idémand, designer, tekstforfatter og vist også bogholder de fire gange om året, der skal afregnes moms.
Bag den store hvide Mac sad Hans Nielsen og layoutede i InDesign. Udover at Hans nu er ejer, gør hans uddannelse som grafiker ham til bureauets ”kvalitetschef”. Noget om at undgå franske horeunger, eller hvad det nu var. Shit. Turde ikke spørge om detaljer.

Var der stadigvæk noget uldent ved det? Kunne det være sandt, at 2 sølle personer kan kalde sig for et reklamebureau, blot fordi de har netværkssamarbejde med fotografer, illustratorer, programmører, trykkerier og serigrafer? Mens de begyndte på den dér med attraktive priser som følge af lave faste omkostninger, bippede det i øret.

Klik for at fortsætte!